
Det bliver Marianne Thyrring, der fremover skal stå i spidsen for DMI. Hun kommer fra en stilling som kommitteret i Økonomi- og Indenrigsministeriet, men var inden da departementschef i Miljøministeriet fra 2007-2012. Tidligere har hun været ansat i EU-Kommissionen og Skatteministeriet og er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet.
Marianne Thyrring har i løbet af de seneste måneder rejst rundt i landets kommuner og undersøgt lokaldemokratiets tilstand på vegne af Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
En af hendes vigtigste opgaver som ny direktør, bliver at udvikle en ny strategi for DMI, der skal ruste virksomheden til fremtiden.
Marianne Thyrring har et bredt netværk på Slotsholmen, blandt kommuner, regioner og i erhvervslivet, så hun er godt klædt på til at varetage DMI's interesser i dialog med nationale og internationale interessenter, samarbejdspartnere og kunder.
DMI's nye direktør vil indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncernledelse, hvor hun vil bidrage til udviklingen af det samlede ministerium.
Marianne Thyrring vil tiltræde efter sommerferien.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.