
FREDERICIA: Det er Sydtrafik, der på et bestyrelsesmøde fredag, har valgt at indgå en samarbejdsaftale med Tide Bus Danmark A/S, der til sommer leverer 12 helt nye busser til Fredericia, hvoraf ni er gasdrevne. Det har været et ønske fra Fredericia Kommune, der på sigt ønsker, at al byens tunge bustrafik fremover sker med brug af alternative drivmidler.
- Vi havde gerne set, at samtlige 12 busser var gasdrevne. Men nu er vi godt på vej. Målet er på sigt, at alle byens busser kører på gas, siger Mads Lund (T), formand for Teknisk Udvalg og fortsætter.
- Ved at udnytte gas i transportsektoren minimerer vi CO2-udslippet og sikrer et bedre miljø for byen og dens borgere. Og med den nye vognmand, Tide Bus, der er norsk ejet, har vi fået en samarbejdspartner, der har stor erfaring fra både Norge og Sverige med drift af miljøvenlige busser.
- Det er spændende for os at være med til at lancere dette projekt, der er det første i storskala inden for ordinær drift af offentlig bybusdrift – på gas. Vi forventer, at der kommer flere lignende projekter i andre kommuner, hvor vi gerne indgår som samarbejdspartner, siger Poul Rosendahl, bestyrelsesformand i Sydtrafik.
Husholdningsaffald skal omdannes til biogas
Fredericia Kommune har fået 5 mio. kr. fra Trafikstyrelsens Center for grøn transport til projektet, for som en af de første kommuner i Danmark at være med til at udbrede brugen af bio- og naturgas i transportsektoren. Projektet er et led i et større innovationsprojekt i Fredericia Kommune, hvor husholdningsaffald omdannes til biogas, der på sigt skal være drivmiddel til bl.a. busser.
Naturgasbusser baner vejen for en gradvis indførsel af biogas til transport, hvilket kan bidrage til væsentlige reduktioner af CO2-udslippet.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.