
FREDERICIA: Den lille grønne løvfrø er Danmarks mindste frø og som alle andre padder fredet. Den har tidligere været at finde i det meste af Danmark, men efter 1950 er langt størstedelen af landets løvfrøer forsvundet.
Der er i dag kun en sø med løvfrøer i Fredericia Kommune. Men den ligger i Herslev Skov meget tæt på motorvej E-45 og motorvejssammenfletningen Kolding-Vejle-Fredericia. Motorvejene udgør en barriere for en naturlig spredning af løvfrøer i Fredericia Kommune. For at hjælpe spredningen af løvfrøer på vej i Fredericia Kommune har udsat 1250 små løvfrøhaletudser i fem forskellige vandhuller på Hyby Fælled og på Trelde Næs. Udsætningen på Hyby Fælled er sket i et tæt samarbejde med forsvaret på Ryes Kaserne.
For at sikre en stor genetisk variation i bestanden har biologerne fået lov af Naturstyrelsen til at indsamlet æg fra flere vandhuller i den sydlige del af Vejle Kommune og den nordlige del af Kolding Kommune. Æggene er blevet dyrket i et laboratorium, indtil de havde en passende størrelse til at blive sat ud igen.
De indsamlede æg er blevet holdt adskilt, og 50 pct. af haletudserne vil blive genudsat i den sø, de kom fra. På den måde sikres det, at indsamlingsstederne så vidt mulig holdes skadesløse af indsamlingen.
Løvfrøen har normalt en smuk irgrøn farve, og hannernes kvækken kan høres 1 km. væk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.