FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunes arbejde med at skabe klimavenlig vejbelysning giver gode resultater, og det endda hurtigere end forventet. Målet om, at CO2-udledningen skal være halveret efter 2020, blev nemlig nået allerede i 2019, oplyser kommunen.
Resultaterne er først og fremmest sket ved at udskifte de gamle CO2-tunge pærer til mere klimavenlige LED-pærer, der bruger mindre strøm og holder længere. Indkøb af grøn strøm og brug af intelligent vejbelysning, hvor lyset dæmpes i bestemte perioder, har også været med til at begrænse CO2-udledningen.
Formand for by- og miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V) lægger stor vægt på indsatsen også i fremtiden:
- Vi har skiftet lyskilderne ud til langt mere klimavenlige løsninger. Men vejbelysning vil altid bruge strøm, og derfor kan den kun blive CO2 -neutral, hvis den strøm, vi benytter, er CO2–neutral. Derfor er produktion og indkøb af grøn strøm helt afgørende i det kommende arbejde, siger han.
Efter halveringen er Frederiksberg Kommunes CO2-udledning fra vejbelysning nede på 500 ton. Den skal være helt neutral senest i 2030.
Siden 2013 har Frederiksberg Kommune brugt cirka to mio. kr. årligt på den mere klimavenlige vejbelysning.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.