
FREDERIKSHAVN: Fra den 1. november er Rune Asmussen ny direktør i Frederikshavn Kommune. Dermed er direktionen igen fuldtallig med fire medlemmer. Hans ansættelse blev godkendt i byrådet onsdag aften, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Det er stillingen som direktør for områderne Teknik og Miljø samt Ejendomme, Park og Veje, der har været ledig, siden afskedigelsen af Boie Skov Frederiksen i juni måned. Men der kan med ansættelsen af den nye direktør blive rykket rundt på direktionens ansvarsområder, oplyser kommunen.
51-årige Rune Asmussen har i mere end 20 år beskæftiget sig med ledelse i forskellige kommuner. Det er især hans arbejde med den grønne omstilling og mere specifikt Recycling City, som er en årsag til at valget er faldet på ham.
- Det er tydeligt for os i byrådet, at Rune Asmussen er den helt rette til at tage del i omstillingen og udviklingen af kommunen i fremtiden. Rune kender de kommunale områder særdeles godt, og han har forståelse for vigtigheden af fællesskaber og af at bygge bro mellem kommune, borgere og erhvervsliv, siger borgmester Birgit S. Hansen (S).
Rune Asmussen er uddannet civilingeniør og har en master i offentlig ledelse. Han kommmer fra en stilling som teknik- og kulturdirektør i Struer Kommune.
lal
Red: tilføjelse i andet afsnit om direktør-titlen kl. 11.28
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.