

FREDERIKSHAVN: Klager over, at energiselskabet Total arbejder på skifergas-borepladsen ved Dybvad på helligdage, får Frederikshavn Kommune til at bede selskabet om en redegørelse, fortæller DR Nordjylland.
To gange i løbet af påsken og tirsdag den 7. april har aktivister blokeret for lastbilers kørsel af materiel til borepladsen. De mener, at Total overtræder, de tilladelser de har.
- Med baggrund i de hændelser, der har været over påsken og weekend, har vi bedt Total om en redegørelse for de hændelser, der måtte have været. Så afventer vi det, og så ser vi, hvad det giver anledning til, siger teknisk direktør i Frederikshavn, Christian Roslev.
Der var fortsat tirsdag blokade mod energiselskabet Totals boreplads efter skifergas ved Dybvad. Omkring 50 aktivister blokerede for at fire lastbiler med boreudstyr kunne køre ind på pladsen.
Nordjyllands Politi har været til stede ved demonstrationen med et større antal betjente. De fleste demonstranter gik fra blokaden frivilligt, men ved enkelte tilfælde måtte politiet bære demonstranter væk.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.