FREDERIKSHAVN: Modsat Aalborg, som ved at sende et brev til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har sat sig imod, at der skal bores efter skifergas inden for kommunegrænsen, har Frederikshavns kommunalbestyrelse onsdag aften vedtaget, at man ikke vil gå samme vej. Man sender stadig et brev, men i stedet for at modsætte sig boringerne, beder man om, at der bliver passet på miljøet. Onsdag aften vedtog et overvældende flertal dette under politiopbud, skriver Nordjyske.
Søren Visti Jensen (SF) stod bag et forslag om at sende et brev, hvor man takkede nej til skifergasboringer. Men forslaget om at sende et brev af sted til ministeriet blev nedstemt af et stort flertal på 27 i byrådet, blandt andre Socialdemokraterne og Venstre. Kun fire stemte for SF-forslaget. Socialdemokraterne havde imidlertid formuleret endnu et brev, som der var flertal for. Indholdet af brevet er en officiel udtalelse fra byrådet, der dermed markerer byrådets holdning til prøveboringerne. Formålet med henvendelsen ikke at stoppe prøveboringerne, men at bede om, at der tages hensyn til miljøet.
Ved tidligere byrådsmøder om skifergas-sagen har der været ubehagelige ytringer fra tilhørere, og denne onsdag aften var der ligefrem politifolk til stede i byrådssalen, lige inden mødet startede. Desuden holdt en mandskabsvogn fra politiet holdt stand-by i nærheden. Alt forløb dog fredeligt.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.