FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune er hvert år tvunget til at betale 6 mio. kr. for tomme ældreboliger, hvor der ikke har boet nogen i flere år - såkaldt tomgangsleje, skriver Nordjyske. I alt har kommunen 70 tomme boliger i bl.a. Skagen, Aalbæk, Frederikshavn og Dybvad.
Problemstillingen har eksisteret i flere år. Grunden er, at boligforeningerne for år tilbage byggede en række boliger for kommunen. Men behovet og kravene har siden ændret sig markant, og ingen ældre borgere vil i dag flytte ind i en utidssvarende bolig på 45 kvadratmeter. Kontrakten med boligforeningerne kan man dog ikke uden videre komme ud af. En løsning kunne for eksempel være at få nogen af boligerne lagt sammen, bygget om eller måske omdøbt til ungdomsboliger.
- Det er jo fuldstændig tåbeligt, at vi har sådan en tomgangsleje. Jeg har taget fat på det, og vi har nedsat en boliggruppe, som skal se på problemet, siger formanden for socialudvalget Ole Rørbæk Jensen (S), der nu skal forhandle ordningen med boligforeningerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.