FREDERIKSHAVN: Energibyen Frederikshavn har de seneste tre år deltaget i et EU-projekt, Infinite Solutions, der arbejder med at finde skræddersyede finansieringsmodeller for energirenovering af private ejendomme. Løsninger fra Energibyen er nu på vej til storbyer i hele Europa, oplyser kommunen.
Frederikshavn er målt på indbyggertal den absolut mindste samarbejdspartner, men Energibyens erfaringer har allerede stor udbredelse:
- Det der virkelig betyder noget for os, er at de innovative løsninger som Energibyen har arbejdet sig frem til og som vi har delt opskriften på, bliver benyttet i store byer som Riga, Parma og Bruxelles, det kan vi bruge til noget fremover, siger chefkonsulent Bahram Dehghan.
Frederikshavn har et mål om at overgå til 100 pct. vedvarende energi senest i 2030, og i den forbindelse har arbejdet med blandt andet biogasbiler, energirenoveringer hos de private, boligforeninger og kommunale bygninger og udnyttelse af overskudsvarmen fra MAN Diesel i fjernvarmeforsyningen skabt et synligt resultat.
- Vores størrelse en fordel, fordi den gør os i stand til at anvende hele kommunen som testcenter for innovative løsninger indenfor fx energirenovering og optimal udnyttelse af boligmassen. Det kan vi gøre det uden at sætte forsyningssikkerheden over styr. Størrelsen på kommunen har også vist sig at være en fordel for vores lette tilgang til involvering af private husejere, som vi inddrager så meget som muligt, siger Bahram Dehghan.
Energibyen Frederikshavn er medlem af flere EU-projekter, bl.a. ét, der skal understøtte udviklingen af finansieringsmodeller til andre målgrupper i byggesektoren.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.