dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Frederikssunds direktør stopper

Åremålsansættelsen af direktør for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik, Ejvind Mortensen, udløber til juli og kan ikke forlænges

FREDERIKSSUND: - Det har været nogle fantastiske år med et utal af spændende udfordringer, fra jeg i 2000 kom til Jægerspris som afdelingsleder, blev vicekommunaldirektør i 2004, over kommunesammenlægning med en række løbende tilpasninger til i dag, hvor jeg har fornøjelsen af at have ansvaret for arbejdsmarked, erhverv og hele det tekniske område, siger Ejvind Mortensen blandt andet i en pressemeddelelse.

- En åremålsstilling indebærer i sin konstruktion, at den på et tidspunkt ikke kan forlænges, men skal genopslås. Det er et vilkår jeg har kendt hele tiden, og det giver det mig en rigtig god mulighed for at stoppe op, gøre status, og finde ud af, hvad jeg skal bruge de næste 10 - 12 år af mit arbejdsliv på, siger Ejvind Mortensen.

Kommunaldirektør Ole Jacobsen udtaler:
- Med Ejvinds fratræden er det en meget markant, dygtig og afholdt leder, der stopper i kommunens administrative topledelse. Ejvind spillede en central rolle i hele planlægningen af kommunesammenlægningen, og har siden sat tydelige aftryk på den imponerende udvikling, der er sket på områderne. Udover at Ejvind har varetaget sine områder eksemplarisk, har han også for mig selv personligt været en særdeles værdifuld sparringspartner.

Processen med genbesættelse af stillingen er indledt, og forventes afsluttet med udgangen af maj måned, således at en ny direktør kan tiltræde den 1. august 2013.

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/frederikssunds-direktoer-stopper

GDPR