AARHUS: ‘Frikort til byrådsmedlemmer afskaffes'. Så utvetydig lød beslutningen fra Aarhus Byråd den 29. oktober 2006. Alligevel viser en aktindsigt til metroxpress nu, at man her, mere end otte år senere, fortsat uddeler frikort.
- Vi lægger os fladt ned. I forbindelse med behandlingen af metroxpress' aktindsigt har vi opdaget, at 19 tidligere byråds- og amtsrådsmedlemmer har fået frikort i strid med reglerne. Vi erkender, at vi har handlet i strid med bestyrelsens og Aarhus Kommunes beslutning om, at de ikke længere skulle have det, siger vicedirektør Mette Julbo, Midttrafik.
Midttrafiks kundecenter oplyser at et årskort som dette - der giver gratis buskørsel i hele Aarhus - koster 10.440 kr. Fra 2011 til 2014 har de 19 eks-politikere - hvoraf fem er afgået ved døden i perioden - modtaget 60 årskort. Den samlede værdi er dermed 626.400 kr. Midttrafik erklærer at ville undersøge sagen til bunds, herunder også spørgsmålet om eventuelle tilbagebetalingskrav og eventuelle personalemæssige konsekvenser.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.