
AABENRAA: Siden genetableringen af Bundsø på Nordals sidste år er der rendt så meget vand i søen, at det nu er tid at åbne mellem Mjels Sø og Bundsø, oplyser Aabenraa Kommune.
Der er nu gået 412 dage, siden et dige ved Vesterballe sprang, og vandet begyndte at fylde Bundsø. Siden er 3.3 millioner kubikmeter vand strømmet ind i området, og nu står vandspejlet i de to søer i samme højde. Med vandets frie løb bliver det muligt for fisk fra Mjels Sø at svømme ind i den 130 ha store sø.
Bundsø er anlagt som et vådområdeprojekt, der skal fjerne kvælstof fra vandløbsvandet, inden dette løber ud i kystvandet. Omkring 18 ton kvælstof vil hvert år blive omsat i Bundsø, og det giver renere vand i Alssund, Als Fjord og Aabenraa Fjord.
Hele projektet har kostet knap 24 mio. kr. Inden længe bliver Bundsø sat til salg.
Lige nu kan man nyde synet af de mange flotte sangsvaner, som normalt yngler i skovmoser og lavvandede søer i et stort område nord for Danmark. Sangsvanen er en almindelig trækgæst i Danmark, og Bundsø har givet sangsvanerne endnu en lokalitet, hvor de kan overvintre.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.