dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Frivillig aftale om gift på golfbaner virker ikke

Miljøministeriet klar med nye regler og kontrol for at begrænse brug af gift på golfbaner

KØBENHAVN: Nye regler betyder, at der fremover bliver sat et loft for, hvor meget golfbanerne må belaste den enkelte golfbane med sprøjtemidler for at beskytte grundvandet. Klubberne skal fremover indberette deres årlige forbrug af sprøjtemidler til Miljøstyrelsen, og styrelsen vil kontrollere, at de nye regler overholdes. Det er nogle af elementerne i en ny bekendtgørelse, som sendes i høring i dag, oplyser ministeriet.

Golfbanerne dækker 12.000 hektar, og der blev i 2011 brugt ca. 2 tons sprøjtemidler på banerne. Hidtil har der eksisteret en frivillig aftale fra 2005 mellem golfklubberne og Miljøministeriet om at mindske forbruget af sprøjtemidler. Aftalen gik ud på, at golfklubberne i 2008 skulle nedbringe forbruget til 0,1 kg aktivstof pr. hektar. I 2008 var forbruget på 0,23 kg pr. hektar og dermed langt fra reduceret tilstrækkeligt. Siden da er forbruget faldet yderligere, men uden at målet er nået.

- Allerhelst ser jeg, at der slet ikke bliver brugt sprøjtemidler på de danske golfbaner. Men vi kan forstå, at det er en forudsætning for at kunne drive en golfklub, at man ind imellem sprøjter på banerne for eksempel for at bekæmpe visse insekter og svampesygdomme, siger Ida Auken.

bi

FAKTA:
De nye regler går ud på at begrænse brugen af sprøjtemidler mest muligt. Ikke bare i tons, men særligt i giftighed. Det skal ske ved hjælp af et pointsystem baseret på de enkelte sprøjtemidlers sundheds- og miljømæssige egenskaber. Der bliver med andre ord sat et loft for den maksimale belastning af sprøjtemidler på den enkelte golfbane. Banerne kan selv sammensætte deres sprøjteplan for deres baner, så de er tilpasset de skadevoldere, de har problemer med. Men de skal gøre det på en måde, så de kan holde sig under belastningsloftet.
Bag de nye regler står et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, R, S, V, K, DF.
Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft den 1. januar 2013.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/frivillig-aftale-om-gift-paa-golfbaner-virker-ikke

GDPR