
GLADSAXE: Gladsaxe har netop indviet et nyt pilotprojekt med klimatilpasningsløsninger på 11 villaveje i Bagsværd. I området bliver alt regnvand fra vejene håndteret på overfladen i stedet for i kloakken ved hjælp af regnbede, grøfter, grøn parkering og fortove med nedsivning, og som det første sted i Danmark bruger Gladsaxe rensebrønde, som kan filtrere op mod 80 pct. af tungmetallerne fra, oplyser kommunen.
I takt med at klimaet ændrer sig, og vi får kraftigere og hyppigere regnskyl, arbejder Gladsaxe Kommune og Novafos for at sikre, at kloakkerne kan følge med for at undgå oversvømmelser - selv under kraftige regnskyl.
På 11 klimaveje i et villakvarter med 350 boliger i Bagsværd tester Novafos og Gladsaxe Kommune forskellige tekniske løsninger. Den viden og erfaring, som parterne får fra projektet, skal bruges i det videre arbejde med at separere vejvand og kloakvand i kommunen.
Tæt samarbejde med beboere
De grønne klimaveje er udviklet af tre forskellige rådgivere på baggrund af dialogmøder, følgegruppemøder og inspirationsture med beboerne i området. Fælles for de forskellige løsninger er, at de udover den tekniske funktion giver et grønt løft til området og giver levesteder til insekter og smådyr.
De grønne klimaveje er et godt eksempel på, hvordan Gladsaxe arbejder med at udnytte regnvandet til rekreative formål på overfladen til gavn for biodiversiteten og de mennesker, som bor i områderne, i stedet for at gemme den ned i rør og tanke under jorden. I det nye testområde benytter Gladsaxe desuden som de første i Danmark rensebrønde, som kan filtrere op til 80 pct. af tungmetallerne fra vejvandet, som dermed undgår at ende i naturen.
Gladsaxe Kommune kalder sig selv for den første kommune i Danmark, som har indarbejdet FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i sin måde at arbejde på. Det sker gennem Gladsaxestrategien.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.