FREDENSBORG: Først lukkede Fredensborg Komune Asminderåd Skole, fordi den havde fugt i kælderen og var fyldt med skimmelsvamp. En nybygget skole til 135 mio. kr. nåede at stå i to et halvt år, inden den blev ramt af en ny fugtskandale, skriver Frederiksborg Amts Avis. Det viser sig, at den nye Fredensborg Skole er opført med specielle MgO-plader, vindspærreplader, som opsuger fugt. og 'sveder' en saltholdig opløsning, der kan få skruer og bolte til at ruste. På sigt kan fugten brede sig til hele byggeriet.
- Fire af skolens bygninger har vindspærrepladerne på 1. sal. Lige nu kan vi konstatere, at pladerne er brugt i byggeriet, og sagen indgår i den voldgiftssag, der kører, siger Anette Barnkop, Centerchef for Kommunale Ejendomme.
Den nye skole var tænkt som et klimaflagskib med et lavt energiforbrug, men byggeriet er nu endt i en strid med entreprenøren om MgO-pladerne og ikke mindst et hypermoderne ventilationssystem. Ventilationen virker ikke, når årstiderne skifter fra lunt vejr til køligt vejr - og omvendt. Sagen er endt i en mørklagt voldgiftssag mellem Fredensborg Kommune og G. V. L. Entreprise.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.