Siden 2017 har der været gang i udviklingen af Plandata.dk, der er et digitalt register for fysisk planlægning i hele landet. I 2020 skal det være fuldt udbygget.
Plandata.dk sikrer, at plandata er entydige og digitalt tilgængelige. Alle kan søge lokalplaner og andre plantyper i kortmodulet, og kommuner kan indberette planer. Men stadig er systemet, der erstatter det tidligere Plansystem.dk, ikke fuldt udbygget.
Af den nye Landsplanredegørelse 2019 fremgår det, at der endnu ikke er tale om fuld digitalisering af planområdet. Blandt andet fordi planprocessen foregår adskilt fra den digitale platform Plandata.dk, og at de gældende retsvirkninger fortsat er tilknyttet kommunernes gældende planer i pdf-format.
Derfor har regeringen i 2018 - som led i digitaliseringsstrategien - iværksat et samarbejde med KL om at forberede en fuld digitalisering af den fysiske planlægning og plandata med virkning fra 2020.
Erhvervsstyrelsen nævner i øvrigt i Landsplanredegørelsen, at kommunernes opgave i forbindelse med digitalisering af plandata, nærmere fremgår af vejledningerne til Plandata.dk - herunder indberetningsmodulet, kortmodulet og webservices.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.