
FURESØ: Furesø Kommune har ansat Claus Torp som ny by- og kulturdirektør. Han er uddannet kulturgeograf og har de seneste 15 år været leder i Miljøstyrelsen, heraf de seneste ni år som vicedirektør.
I Furesø får han byudvikling og planområdet, kultur, fritid, idræt og turisme og borgerservice som ansvarsområder i supplement til de for ham mere vante discipliner som miljøhensyn, klimaproblematikker og naturbeskyttelse. Dertil kommer betjening af byudviklings- og boligudvalget og kultur-, fritids- og idrætsudvalget.
Efter KV17 er der desuden oprettet et ny udvalg for natur, miljø og grøn omstilling, og ansvaret for at gøre de politiske, grønne ambitioner til konkrete forandringer i Furesø tilfalder også den nye direktør.
Claus Torp afløser by- og kulturdirektør Niels Thygesen på posten. Denne har sidste arbejdsdag 28. februar, og 1. marts tiltræder den nye direktør.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.