Furesø Vandforsyning må til lommerne
FURESØ: For Furesø Vandforsyning drejer det sig om en skatteregning for de seneste tre skatteår på tilsammen 3,4 millioner kroner, som vil give sig udslag i at en typisk husstands vandregning fremover bliver 250-500 kroner dyrere om året, oplyser vandværket. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Vi har måttet lave en aftale med vores bank, så vi kan betale pengene til Skat. Vi har ingen mulighed for at opkræve beløbet hos forbrugerne inden fristen, men det vil give øgede vandregninger næste år, siger Ole Bjørn Hansen, formand for Furesø Vandforsyning, der leverer vand til 10.000 husstande og virksomheder.
Skatteregningen er et resultat af Vandsektorloven fra 2010, der indfører skattepligt for vandselskaber. I den forbindelse blev blandt andet Furesø Vandforsyning værdiansat af en revisor i henhold til vandsektorlovens vejledning - og beløbene godkendt af Forsyningssekretariatet, der er en offentlig myndighed.Men Skat har valgt at benytte en helt anden værdiansættelsesmetode, som har medført, at vandforsyningens værdier er blevet reduceret med cirka 75 pct i forhold til den værdi, som oprindeligt er godkendt af myndighederne med langt færre afskrivninger til følge. Det giver så vandselskaberne et større overskud, som så skal beskattes, mener Skat.
Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, de private vandselskabers forening, kalder over for Frederiksborg Amts Avis teknikken for en 'skattemaskine'.
- Politikernes ambition var, at vandselskaberne selv skulle kunne spare op til investeringer uden at skulle ud og låne pengene. Men de har ikke fulgt op på, om skattelovgivningen fulgte op på de nye regler, siger han.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.