FYN: Helt i tråd med minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansens (S) opfordring, går de fynske kommuner sammen om en fælles strategi, der skal være med til at sætte gang i hjulene på Fyn.
På en konference i HCA Airport tirsdag drøftede repræsentanter fra ni fynske kommuner under overskriften 'Fremtid Fyn' idéer til en samlet byregion. Her blev især regionen trafik drøftet, fortæller borgmester i Nordfyns, Morten Andersen (V).
- Nøglen til udviklingen i den fynske byregion er infrastruktur. Det er der slet ingen tvivl om. De kommende års massive investeringer i nye veje, højhastighedstog og letbanen på Fyn skal vi forstå at udnytte. I dag har fynboerne for eksempel adgang til cirka 250.000 arbejdspladser på en time. Når planerne for en ny og bedre togdrift i Danmark bliver til virkelighed, vil arbejdspladserne i København og Århus pludselig blive en del af mange fynboers opland. Det skal vi forberede os på, bl.a. ved at arbejde for, at det skal blive hurtigere at rejse mellem byerne på Fyn, siger han.
Også den digitale infrastruktur blev sat på som et område, byregionen skal arbejde med. Inden sommer skal være en plan være klar for, hvordan kommunerne bidrager til at sikre bedre bredbånds- og mobildækning i hele regionen.
Forslaget til Strategi Fyn skal nu behandles i de fynske kommunalbestyrelser og bliver sendt i offentlig høring inden vedtagelse til efteråret.
hns
.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.