
FYN: - Motorvejen mellem Odense og Middelfart er blandt de statsveje, hvor trafikken stiger mest i de kommende år, og med store anlægsprojekter omkring Odense har vi brug for at styrke infrastrukturen over Fyn, så den tætte juletrafik ikke bliver til hverdag, siger borgmester i Assens Kommune, Finn Brunse (S).
Trafikken er i dag på 50-60.000 køretøjer i døgnet på motorvejen syd om Odense og trafikken på motorvejen mellem Odense og Middelfart er i de sidste 10 år steget med i gennemsnit ca. 6 pct. pr. år. Vejdirektoratet vurderer, at trafikken frem mod 2015 forventes vokse med 30-35 pct. i forhold til 2005-niveauet og selv efter ibrugtagningen af Femern Bælt forbindelsen vil presset på infrastrukturen stige.
- Det handler ikke om sognerådspolitik, når vi nu går ud og argumenterer for, at der skal midler til et ekstra spor på den fynske motorvej. Fyn er knudepunktet for den øst-/vestgående trafik i Danmark, og øget tilgængelighed på knudepunkter er forudsætningen vækst og udvikling, siger borgmester i Middelfart Kommune, Steen Dahlstrøm (S).
Der er lavet VVM-redegørelser for strækningen fra Middelfart til syd for Odense. Det betyder, at anlægsarbejdet kan indledes såfremt der afsættes midler. Den samlede strækning er på 47 km.
Folketinget har afsat 1.100 mio. kr. til udvidelsen af motorvejen fra Middelfart til Nørre-Aaby og anlægsarbejdet er i gang.
Finansieringen af de øvrige etaper forventes at udgøre hhv. ca. 3.200 mio. kr og 1.798 mio.kr.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.