
ROSKILDE: For mange børn i Gadstrup er det slut med at blive kørt af mor eller far, når de skal i skole. Skolens mindste elever følges i stedet med ældre elever ad en fast rute med indlagte stoppesteder. Og det foregår til fods. På den måde får børnene en frisk, sund og social start på skoledagen, oplyser kommunen.
Det nye projekt Gå og Cyklebus skal gøre små og store skoleelever mere fysisk aktive og træne dem i at begå sig i trafikken. Gå og Cyklebus skal få eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet til at droppe køreturen med mor eller far og tage turen til skole på gåben eller på cykel sammen med ældre skolekammerater.
Med gåbussen får børnene lettere ved at nå målet om at være fysisk aktive de 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Samtidig lærer eleverne noget om, hvordan de bevæger sig i trafikken. Og de får opbygget gode vaner med at transportere sig selv på en både sund og sikker måde.
Ideen til Gå- og Cyklebusser opstod i forbindelse med en sundhedsfremme konference for skolerne i Roskilde i 2011. Den konference var et led i kommunens strategiske indsats for at fremme sundheden hos borgerne i Roskilde Kommune. Projektet er siden udviklet af Roskilde Kommune og Dansk Skoleidræt i samarbejde Trygfonden, som har doneret 1,8 mio. kr. til det, og med Rådet for sikker Trafik, Dansk Cyklistforbund samt 12 skoler i Roskilde, Ishøj og Skanderborg kommuner.
I Roskilde Kommune sætter også Himmelev Skole, Absalon Skole og Lindebjergskolen gå- eller cyklebusser i gang i løbet af de kommende måneder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.