FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn har indgået en aftale med verdens næststørste bunkerselskab, Bunker Holding, der sammen med Kosan Crisplant vil opføre et LNG produktionsanlæg, oplyser kommunen.
Det vil udover arbejdspladser skabe øget trafik til Frederikshavn. Frederikshavn Havn er valgt på grund af den strategiske placering i Skandinavien og de 100.000 skibe, der hvert år gør passagen fra Skagerrak til Kattegat til en af verdens mest trafikerede. Antallet af skibsanløb til Frederikshavn Havn forventes at stige, og vil skabe øget omsætning.
- Det er et kæmpeskridt for miljøet og for grøn energi. Men det er også et kæmpeskridt for Frederikshavn Kommune, og for den martime sektor, som vi satser på, og som vi så gerne vil tiltrække mere af sammen med den planlagte havneudvidelse, siger borgmester Birgit S. Hansen (S).
Også set fra et energimæssigt perspektiv er produktionsanlægget en positiv nyhed for Frederikshavn Kommune, der med projektet Energibyen har strategisk fokus på udbredelsen af grøn energi:
- Lokalt produceret LNG gør omlægningen til vedvarende energi endnu lettere, fordi LNG ikke behøver blive transporteret fra udlandet. Produktion af LNG genererer også overskudsvarme, og projektet på havnen kan indeholde etablering af et varmegenvindingsanlæg, som kan producere, hvad der svarer til over tusind husstandes årlige fjernvarmeforbrug, så det vil på alle måder være et gennembrud, siger Bahram Dehghan, projektleder i Energibyen.
Arbejdet med etableringen går i gang i denne uge, og anlægget er efter planen klar til brug i slutningen af næste år, senest foråret 2018.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.