dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Gear hurtigere op end du plejer - kør grønt

Skeptisk driftsleder i Varde overbevist: Ansatte på kørgrønt-kurser kan skære omkring 20 pct. af brændstofforbruget
12. JUL 2012 9.34

VARDE: En tredjedel af Materielgårdens medarbejdere har været på kørgrønt-kursus. Nu skal alle 250, der kører i Varde Kommunes biler, lære at spare brændstof.

- Alle, som kører i kommunale biler, kommer på kursus, og hvis det bliver en succes, vil vi overveje senere at udbrede projektet til også at omfatte medarbejdere, som kører arbejdsmæssigt i egne biler, siger sekretariatschef i Plan, Kultur og Teknik, Pia Koch Hauge.

Kørgrønt-kurset er afprøvet på Materielgården, hvor omkring 30 ledere og medarbejdere har været på tre timers kursus med køreteknik og en smule teori. Det kom de, da driftsleder Bjarne Fly havde fået en prøvetur:

Skeptisk på forhånd

- På forhånd var jeg noget skeptisk, men jeg sparede altså 16 pct. på den første tur, jeg kørte efter kørelærerens instrukser. Det er ret banale ændringer, der skal til. Eksempelvis at geare hurtigere op end man plejer, at tage farten af i god tid inden et kryds og at holde afstand til bilen foran, så man ikke skal gasse så meget op og ned.

Kørtgrønt-kurserne kan skære omkring 20 pct. af brændstofforbruget. Og selv hvis besparelsen er lavere, er der mange penge at spare:

- Jeg er ret sikker på, at vi mindst sparer 10 pct. om året. Det er en besparelse på 100.000 kr., og så er udgiften til kørekurset jo mere end tjent ind på det første år, siger Bjarne Fly.

Varde Kommunes mål er at spare to procent på forbruget af fossilt brændstof hvert år. Kørgrønt-kurserne er for medarbejdere i hjemmeplejen, drift, institutioner, pedeller og andre, som kører meget i kommunens biler. Det indgår også i planen, at gamle biler bliver skiftet ud og i nogle tilfælde erstattet af elbiler. Foreløbig har hjemmeplejen leaset én elbil.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/gear-hurtigere-op-end-du-plejer-koer-groent

GDPR