dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Gellerup og Toveshøj får kæmpe bypark

KORT NYT
3. DEC 2014 14.13

AARHUS: Legepladser, klatretårne, udendørs fitness, frugtlunde og væksthuse kommer til at præge parken, hvis areal svarer til ca. 27 fodboldbaner. Gellerup/Toveshøjs nye bypark er tænkt som den grønne rygrad i forvandlingen af Gellerup/Toveshøj til en attraktiv bydel i Aarhus. Parken bliver til glæde for borgere i Gellerup/Toveshøj og resten af Aarhus og bliver et trygt og smukt grønt område med mange funktioner og muligheder for aktiviteter for alle.

Tre teams bestående af arkitekter og byrumseksperter m.fl. har udarbejdet konkurrenceforslag til byparken, og nu er vinderforslaget fundet. Det sker efter en grundig proces med input fra blandt andet beboere i Gellerup/Toveshøj, interessenter fra resten af Aarhus og eksperter. En enig dommerkomite har valgt teamet bestående af SLA+EFFEKT+COWI som den endelige vinder.

Dommerkomitéen fremhæver, at Team SLA+EFFEKT+COWI har formået at indtænke tryghedsaspektet på alle niveauer lige fra parkens overordnede idé til den konkrete udformning af detaljer. Derudover bliver det nævnt, at teamet har leveret en robust løsning med et højt arkitektonisk niveau, der i samspil og udvikling med beboerne vil forvandle byparken til en sanselig og attraktiv bydel.

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/gellerup-og-toveshoej-faar-kaempe-bypark

GDPR