GENTOFTE: CO2-udledningen er samlet set blevet reduceret med 3,8 pct. fra 2010 til 2011. Det svarer til, at Gentofte Kommune har udledt ca. 559 ton mindre CO2 i 2011 end i 2010. Kommunens grønne regnskab for 2011 er også gjort op. Det viser, at udledningen af CO2 fra kommunens egne bygninger er reduceret med 5,5 pct. fra 2010 til 2011.
Kommunen omlægger blandt andet energiforsyninger til mindre CO2-udledende energikilder som fjernvarme, solcelleanlæg og solfangere. For eksempel har boldklubben B1903 fået et solfangeranlæg, der forventes at kunne opvarme 70 pct. af det varme vand til B1903. Det svarer til fire ton mindre CO2 om året.
Gentofte Kirkegård, Hellerup Kajakklub, Hovedbiblioteket og Palladium komplekset i Hellerup Havn har alle fået fjernvarme i 2011. Alene her forventes kommunen at reducere sin CO2-udledning med ca. 100 ton. Et andet eksempel er et børnehus, hvor der er lagt solcellepaneler på taget. Solcellerne producerer ca. 21.000 kWh om året, hvilket gør institutionen selvforsynende med strøm.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.