Hvert år opdaterer Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur GeoDanmark-grunddata, så stat, kommuner og andre anvendere har et frisk datasæt, som udgør grundlaget for løsningen af mange forskellige opgaver.
2023 var ingen undtagelse, og opdateringen er netop blevet færdig, oplyser styrelsen.
Der er i 2023 foretaget ca. 1,7 mio. ændringer og opdateringer i GeoDanmark-databasen, som indeholder omkring 27 mio. objekter. Et objekt kan fx være et hus, en vej eller et teknisk anlæg.
Men i de senere år er der blevet større interesse for objekter, som kan bruges i forbindelse med klimatilpasning og den grønne omstilling. Det gælder fx regnvandsbassiner. I 2019 var der blot registreret 266 regnvandsbassiner i datasættet, men det tal er i 2023-registreringen steget til 1.121.
Et andet eksempel ses på stigningen i antallet af tekniske anlæg med areal på over 50.000 m², hvilket typisk er store solcelleanlæg. Der ses en stigning fra 38 i 2019 til 318 i 2023.
Hele landet overflyves
Det er en stor og tidskrævende opgave at vedligeholde de omfattende GeoDanmark-grunddatasæt. Hvert forår og sommer overflyves og fotograferes hele landet fra luften. De indsamlede fotos bliver efterfølgende lavet til målfaste baggrundskort (GeoDanmark ortofotos). Samtidig laver kommunerne løbende indberetninger om, hvor de ved, at der er sket ændringer.
En femtedel af landet ajourføres årligt som totalajourføring, hvilket betyder, at hele området gennemgås for ændringer. De fire femtedele ajourføres på baggrund af udpegninger fra kommunerne og staten, også kaldet udpeget ajourføring.
Hele processen tager lige omkring et års tid, så opdateringen af GeoDanmark-grunddata afsluttes om foråret, når de første fly går på vingerne og begynder at fotografere til næste års opdatering.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.