
GLADSAXE: Et enigt byråd i Gladsaxe har onsdag vedtaget en trafiksanering af Laurentsvej, der betyder, at rockergruppen Satudarah mister sit klubhus.
Rockerne har lejet sig ind i et hus, der skal eksproprieres og rives ned, så der kan laves en vendeplads for lastbiler.
Formanden for kommunens trafik- og teknikudvalg, Ole Skrald Rasmussen (S), afviser dog at planen er vedtaget for at slippe af med rockerne.
- Overhovedet ikke. Det har været under overvejelse siden 2010. Der kører 200 lastbiler ad den lille vej i døgnet, og det ønsker vi at begrænse, forklarer Ole Skrald Rasmussen.
Husets ejer vil nu få besked om byrådets beslutning og kan derefter klage til Vejdirektoratet. Men udvalgsformanden er fortrøstningsfuld i forhold til, at Vejdirektoratet vil acceptere byrådets beslutning.
- Hvis direktoratet mod forventning skulle sige nej til vores løsning, må vi lave et andet projekt. Det kunne for eksempel være at forbyde gennemkørsel. Men det er meget vanskeligt at håndhæve et sådant forbud, siger Ole Skrald Rasmussen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.