Antallet af mikroplastpartikler i de danske have, fjorde og åer er et problem, som kun ser ud til at blive forværret de kommende år. Men et spildevandsprojekt i Roskilde Fjord har vist, at en effektiv renseteknologi, der ikke er udbredt i Danmark med navnet membranbioreaktor (MBR), kan være med til at mindske plastikproblemet betydeligt, oplyser den danske NGO Plastic Change.
Mikroplast er et voksende problem i verdens have, hvor der lige nu flyder 51 billioner mikroplastpartikler rundt, viser en undersøgelse af det amerikanske universitet, University of California. Mikroplasten kommer eksempelvis fra større stykker makroplast, som gradvis nedbrydes til mindre stykker, husholdnings- og plejeprodukter samt spildevand fra private boliger og virksomheder, der udleder deres spildevand i havet eller andre vandudløb.
Muslinger med plast i
I Danmark renser vi vores spildevand, inden det bliver udledt, men ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fanger de danske renseanlæg ikke alt det mikroplast, der kommer ind med spildevandet. I gennemsnit slipper fem pct. af mikroplasten fra spildevandet således igennem renseanlæggene og ud i de danske have, fjorde og åer. Det forklarer projektleder hos Plastic Change Claudia Sick:
- Selvom fem pct. ikke umiddelbart lyder af meget, så er der tale om så store mængder vand, som løber gennem de danske renseanlæg, at mængden af mikroplast stadig er betydelig stor. Og selvom forskningen endnu ikke tør pege på fatale konsekvenser for miljøet, så er der god grund til at tro, at mikroplast belaster havmiljøet ligeså meget som større stykker plast, siger hun og fortsætter:
- Senest viste et nordisk forskningsprojekt, at fire ud af fem undersøgte muslingearter i Norden indeholder mikroplast. Det kan være skadeligt, da mikroplastpartikler blokerer eller reducerer funktionerne i især mindre havdyrs vitale organer. For eksempel kan mikroplast sætte sig fast i muslingers organer, så de får svært ved at filtrere deres føde, og i fisk kan partiklerne gøre stor skade på gæller eller fordøjelsessystemet.
Ti gange bedre
I 2018 afsluttede Plastic Change projektet Plastfri Roskilde Fjord, som blev oprettet i samarbejde med Det Økologiske Råd og brancheforeningen Plastindustrien. Som en del af projektet testede man i samarbejde med Alfa Laval renseteknologien membranbioreaktor (MBR), som er en måde at rense spildevand på, der ikke er så udbredt blandt de danske renseanlæg.
Og det er en skam, hvis man spørger Claudia Sick. For projektet i Roskilde Fjord viste nemlig, at MBR-metoden renser spildevandet ti gange bedre end den renseteknologi, som de danske renseanlæg benytter sig af i dag. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra Aarhus Universitet, som også var en del af projektet i Roskilde Fjord, fortæller Claudia Sick:
- Ifølge rapporten var der i gennemsnit 400 mikroplastpartikler per kubikmeter spildevand, som det konventionelle renseanlæg havde renset, mens der i gennemsnit kun var 40 partikler i det vand, MBR-anlægget havde filtreret. Projektet er dermed en stærk indikator på, at MBR kan være et effektivt værktøj i kampen mod mikroplast, som er et voksende problem også herhjemme i Danmark, siger hun.
Rensekrav mangler
Ifølge MBR-specialist hos Alfa Laval, Emmanuel Joncquez, er MBR-teknologien som løsning til fjernelse af mikroplast i spildevand så småt begyndt at vinde indpas udenfor Danmarks grænser. Men som plastikproblematikken vokser, forventer han, at man i Danmark også vil sætte mere fokus på problemet:
- Vi har blandt andet solgt MBR-anlæg til kunder i Finland og Sverige, og der er en ny vandlovgivning på vej i Schweiz, som også gør MBR-teknologien interessant for virksomheder i alpelandet, siger han og fortsætter:
- Vi mærker da også interesse for MBR-teknologien til kommunale rensingsanlæg her i Danmark, men på grund af manglende nye krav til spildevandsrensning, så har forsyningerne, som ofte driver renseanlæggene, ikke råd til at investere i ny teknologi. Men vi forventer, at de danske myndigheder følger trop inden for de næste par år og begynder at kigge på bedre måder at rense spildevandet for plast på, slutter han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.