dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Gore og Blix gav kommune millionunderskud
Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Gore og Blix gav kommune millionunderskud

Ringkøbing-Skjerns foredrag ved Al Gore og Hans Blix fik medieomtale mere end 200 gange. Alligevel kommer arrangementet ud med millionunderskud

RINGKØBING-SKJERN: Ringkøbing-Skjern Kommune havde den 27. oktober i år besøg af forhenværende vicepræsident for USA, Al Gore, og tidligere leder af FN's Våbeninspektører, Hans Blix. Det skete i forbindelse med et stort energipolitisk arrangement, hvor de to politiske debattører talte for omkring 700 gæster. Nu er det økonomiske regnskab gjort op, og det endelige resultat blev et underskud på 1,4 mio. kr.

- Vi må ærligt erkende, at vi er blevet overrasket over, hvor vanskeligt det var at få billetsalget i gang. Vi er lige nu ved at evaluere hele forløbet sammen med vores samarbejdspartnere, så vi får draget den rigtige lære af indsatsen, siger borgmester Iver Enevoldsen (V).

I forsøget på at sælge flest mulige billetter har kommunen ud over egen arbejdskraft inddraget eksterne samarbejdspartnere både i forhold til rådgivning, markedsføring og det direkte virksomhedssalg.

- Vi vidste fra begyndelsen, at arrangementet kunne give underskud. Det er klart, at vi helst havde set et regnskab med et mindre underskud. Vi havde selvfølgelig gerne set endnu flere til det, der blev en rigtig god aften, siger Iver Enevoldsen.

Han mener, man bør se initiativet i et større perspektiv end blot det økonomiske, og henviser til, at han mener, arrangementet skabte opmærksomhed hos både nuværende og potentielle samarbejdspartnere, blandt andet i forbindelse med kommunens vision om at være selvforsynende med vedvarende energi i 2020.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.