SØNDERBORG: I takt med at vandstanden stiger, og vejret bliver mere ekstremt, er der brug for at se på og forebygge risikoen for oversvømmelser de mest udsatte steder i kommunen, lyder det fra Sønderborg, hvor kommunen i udbud har entreret med Rambøll, som skal forvandle hensigterne til handling og pege på løsninger. Snart involveres også virksomheder i de udsatte områder.
Sønderborg Byråd har vedtaget en Klimatilpasningsplan for 2014-2025, som kortlægger de scenarier, der kan forventes, når voldsom storm og regn pludselig rammer området. Oversvømmelser i såvel julen 2015 som i januar i år har understreget vigtigheden af, at der handles. Det er i første omgang Gråsten og Sønderborg Havn, der er i fokus.
Rambøll skal efter planen præsentere en grundig undersøgelse af Sønderborg havn og Gråsten by og mulige løsningsideer. I august følges op med en workshop i hver af de to byer, hvor interessenter, borgere og samarbejdspartnere inviteres med. I september-oktober skal der træffes politisk beslutning om løsninger med henblik på, at de skal med i budgetterne for de kommende år.
Udover Sønderborg havn og Gråsten by er der fokus på risikoen for problemer i Vemmingbund, og der samarbejdes med Sønderborg Forsyning for at gennemgå de tekniske anlæg, ligesom fx drikkevandsboringer og spildevandspumper gennemgås for at sikre forsyningssikkerheden.
Undervejs er der hele tiden fokus på dialog med og information til borgere og virksomheder. Fx vil der på Sønderborg Kommunes hjemmeside blive oprettet en side med den nyeste viden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.