dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Gratis at bygge nyt i Odense

Det skal være slut med byggesagsgebyret for både virksomheder og borgere
11. OKT 2013 15.15

ODENSE: Et flertal i byrådet har besluttet virksomheder og borgere skal slippe for at betale at byggesagsgebyret. Det skal være med til at skabe vækst, oplyser kommunen.

- At vi fjerner byggesagsgebyret betyder, at når folk kommer til Odense for første gang møder vi dem med begejstring fremfor med en faktura. Sådan en velkomst har en stor signalværdi og fremhæver Odense som et særligt sted – den eneste kommune i landet, som har afskaffet gebyret helt, siger by- og kulturrådmand Steen Møller (K).

Som del af en investering i vækst på 400 millioner kroner fordelt over de næste fire år, har Odense Kommune også sænket dækningsafgiften med 1,2 promille fra 1. januar 2014.

- Jeg er meget begejstret for vores vækstplan, fordi det i bund og grund betyder, at flere vil komme i arbejde, så vi også i fremtiden har råd til at investere i bedre skoler, daginstitutioner og plejehjem. Vækst i kommunen er en forudsætning for, at der er penge til fremtidens velfærd. Derfor er afskaffelsen af byggesagsgebyret blot første skridt i rækken, som vil gøre Odense mere attraktiv at placere og drive virksomhed i, siger borgmester Anker Boye (S).

Byggesagsgebyret er efter 2. behandlingen afskaffet med virkning fra den 10. oktober.

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/gratis-at-bygge-nyt-i-odense

GDPR