Grødeskæring mod oversvømmelser - en stakket frist

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har opfordret kommunerne til, at de i langt højere grad skærer grøde i vandløbene for at sikre afvandingen fra markerne. Formanden for KL's teknik- og miljøudvalg. Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V), har kaldt den løsning uambitøs, og nu beskriver en ny rapport fra Aarhus Universitet, hvordan øget grødeskæring typisk vil føre til, at der med tiden skal skæres mere og mere - og hyppigere og hyppigere.

- Jo hyppigere, man skærer grøder i de her vandløb, jo hurtigere er planternes genvækst, siger Annette Baattrup-Pedersen, seniorforsker på Aarhus Universitet, til TV Midt-Vest.

Forskere fra universitetet har undersøgt mere end 3000 grødeskæringer i danske vandløb, og hvad de gør ved planterne ude i vandet. Det viser sig, at de stærkeste planter overlever. Det vil sige, at de arter, der vokser hurtigt, kommer til at dominere.

Al vandet kan ikke bare løbe i åerne
- Hvis det er planter, der hurtigere regenererer, eller har den her hurtige genvækst, så vil varigheden af grødeskæringen, det vil sige hvor lang tid, man har sænket vandstanden, blive kortere og kortere, forklarer Annette Baattrup-Pedersen.

Vi har tidligere kunnet beskrive, hvordan Jørn Pedersen ønsker lovgivningen på området gransket for at finde en måde at modarbejde oversvømmelserne:

- Vi er nødt til at finde løsninger, så vi kan lede vandet ud på andre arealer. Det hjælper ikke at tro, at al vandet bare kan løbe i åerne - bl.a. fordi de løber gennem byerne og vi risikerer derfor oversvømmelser, har han argumenteret.

- Vi kan ikke løse det her problem med grødebeskæring, for man kan jo spørge sig selv, hvor man skal skære grøde i januar, når alt er vissent, lyder det også fra Jørn Pedersen, der mener, at grødebeskæring øjst kan være en  del af løsningen i sommermånederne.