GREVE: Greve Kommune har ifølge Fagbladet 3F opsagt sin kontrakt med rengøringsfirmaet Renas A/S, fordi firmaet ikke har kunnet redegøre for sine medarbejdere.
Ved et kontroltjek i sidste måned mødte kommunen 13 rengøringsassistenter, som firmaet ikke umiddelbart kunne dokumentere var ansat hos rengøringsfirmaet. Samtidig har 3F flere sager med medarbejdere, der ikke har fået den rette løn, eller som har gjort rent på Greves kommuneskoler uden overenskomst, skriver Fagbladet 3F.
I forvejen undrede kommunen sig over, at firmaet ifølge tidligere fremsendte kontrakter kun havde 26 medarbejdere ansat til at gøre rent på de i alt 41 adresser, forklarer ejendomschef Niels Minor Borre fra Teknik og Miljø i Greve Kommune.
- I min optik begynder det at blive underligt for mig, når vi efter stikprøvekontrollen kan konstatere, at det er medarbejdere ansat hos et firma, som vi ikke har godkendt som underleverandør. Det er en grov misligeholdelse af kontrakten, og så kan man ikke arbejde med os, siger han til Fagbladet 3F.
Resultatet for Renas A/S blev en opsigelse af kontrakten med en måneds varsel og krav om bod på 100.000 kr.
Firmaets direktør Kenneth Reedtz Christiansen vil ikke svare på Fagbladet 3F’s spørgsmål, men henviser til sin advokat. Han oplyser dog, at han ikke er enig i Greve Kommunes grundlag for opsigelse af kontrakten.
De tilbageværende otte måneder af kontrakten med rengøring på Greves kommune skoler og institutioner overtages af Profil Service. Derefter sendes opgaven igen i udbud.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.