dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Gribskov får ny direktør for Teknik og Erhverv

Astrid Ravnsbæk er den udvalgte til jobbet som direktør, hun kommer med stor erfaring fra en række ministerier og det private erhvervsliv

GRIBSKOV: 50-årige Astrid Ravnsbæk har 20 års erfaring som leder i fire ministerier, hvor hun blandt andet har bygget bro mellem politikere og forvaltninger og udviklet politikker. Senest har hun arbejdet to år som chief management consultant i virksomheden Mercuri Urval, hvor hun blandt andet rådgav kommunale og statslige organisationer om ledelse og lederskab.

I Gribskov skal Astrid Ravnsbæk betjene de fire politiske udvalg plan- og miljøudvalget, teknisk udvalg, erhvervs- og turismeudvalget og vækstudvalget. Desuden bliver hun ansvarlig for drift, udvikling, ledelse og styring af det samlede teknik-, miljø- og erhvervsområde i kommunen. Hun ser frem til at komme i gang med arbejdet:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på de overordnede dagsordner og til at møde alle - både medarbejdere, borgere og virksomheder, siger Astrid Ravnsbæk.

Stærk evne til at se muligheder
Hun indgår i den samlede direktion med særligt ansvar for de to centre på det tekniske område, nemlig det nye Center for Teknik og Erhverv og Center for Ejendomsservice.

Kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen er utrolig tilfreds med valget af Astrid Ravnsbæk:

- Vi får en direktør med en rigtig god tilgang til kontakten til borgere og virksomheder, og så har hun en stærk evne til at se muligheder og finde løsninger, siger kommunaldirektøren.

Astrid Ravnsbæk begynder i kommunen 2. februar.


kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/gribskov-faar-ny-direktoer-for-teknik-og-erhverv

GDPR