GRIBSKOV: Bygherren til et enfamiliehus med gavltrekanter af glas samt ovenlysvinduer i stråtaget må om igen med en byggetilladelse, der ellers var godkendt af Gribskov Kommune. Planklagenævnet har netop underkendt tilladelsen på flere områder.
Huset skal opføres i landsbyen Gl. Annisse, hvor der er vedtaget en såkaldt bevarende lokalplan, der skal værne om landsbypræget i byggeri. Men ifølge Planklagenævnet har kommunen ikke levet op til sin egen lokalplan, når både gavltrekanter i glas samt facade og ovenlysvinduer ikke lever op til bestemmelserne.
Det fremgår af afgørelsen, at kommunen tidligere i sagsforløbet havde afslået at dispensere fra lokalplanens bestemmelser. Bygherren havde da ønsket endnu mere glas i facade og ovenlysvindue, men fået nej fra kommunen. I anden omgang havde kommunen så sagt ja til en tegning med noget mindre glas - men det har nævnet altså ikke godtaget.
I sine kommentarer til sagen har kommunen selv anført, at lokalplanens formålsbestemmelse er så generel og upræcis, at det ville være nødvendigt at gøre bestemmelserne mere tydelige, så en husejer kan vide, hvad man kan regne med.
Det fremgår også, at klageren efterlyser, at kommunen havde sendt byggetilladelsen i høring hos lokalråd og borgerforening i den bevaringsværdige landsby.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.