Grøn energi er det nye sort

Grøn energi er oppe i tiden.

Salget af grønne varer og tjenester inden for produktion af energi fra fornybare kilder steg med 14 pct. fra 2015 til 2016, og med 110 mia. kr. udgjorde det over halvdelen af den samlede omsætning af virksomheders grønne varer og tjenester. Det samlede salg steg med 8 pct. og er for 2016 opgjort til 214 mia. kr. mod 198 mia. kr. året før - en stigning der især kan henføres til øget produktion af vindmøller.

Statistikken om grønne varer og tjenester belyser den økonomiske aktivitet relateret til miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Udviklingen i aktiviteten er blandt de indikatorer, som regeringen har opstillet i relation til FN's bæredygtighedsmål.

Ressourcebesparelse er en stor del af forklaringen på væksten i den grønne økonomi. I det samlede billede for grønne varer og tjenester udgjorde formål inden for ressourcebesparelse 155 mia. kr., dvs. lidt over 72 pct. af den samlede markedsmæssige aktivitet med miljøformål. Ud over de 110 mia. kr. til produktion af fornybar energi var der en omsætning til reduceret energi- og varmeforbrug på 27 mia. kr., mens øvrige formål inden for ressourcebesparelse udgjorde 17 mia. Heri indgår aktiviteter inden for genanvendelse og materialebesparelse i øvrigt.

Fald i import
Landets eksterne økonomiske balance vurderes almindeligvis på overskuddet af betalingsbalancens løbende poster. Den viste i september 2017 et overskud på 16,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. i forhold til august. Det er især et fald i importen af varer, som trækker overskuddet op.

Der har i de senere år været en stigning i eksporten af varer, som ikke passerer den danske grænse. Fra 2010 til 2016 blev eksporten af disse varer næsten fordoblet og udgjorde i 2016 109 mia. kr., hvilket er ca. 16 pct. af den samlede eksport af varer. Disse varer udgøres dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet samt avancen på handelsvarer solgt uden for landets grænser (merchanting). Importen af varer, som ikke passerer dansk grænse er faldet fra at udgøre 7,0 pct. af den samlede vareimport i 2010 til 5,3 pct. i 2016 Udsvingene på importen er især forårsaget af udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet.

I en lille åben økonomi er det ikke sjældent, at der en pæn sammenhæng mellem den indenlandske aktivitet og det, der sker på de udenlandske markeder

Firmaernes samlede salg ekskl. energi steg 0,6 pct. fra august til september, mens det indenlandske salg ekskl. energi steg 0,4 pct. Stigningen i det samlede salg i september kommer oven på et fald på 1,4 pct. fra juli til august. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fremgangen i september skyldes navnlig en markant stigning inden for ejendomshandel og udlejning.

Opbremsning i antal konkurser er ét blandt mange træk på, at den økonomiske krise kan opleves som overvundet. Der var 224 konkurser i oktober 2017 blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er uændret ift. september. Der var 14 pct. flere konkurser i perioden august-oktober end i maj-juli. Der er i gennemsnit gået i alt 869 fuldtidsjob (job omregnet til fuld tid) tabt hver måned i august-oktober i de virksomheder, som blev ramt af konkurs. Det er 17 pct. færre end i maj-juli.

Der gik 866 fuldtidsjob tabt i oktober 2017, og det er 9 pct. færre end gennemsnittet i april-september. I Region Hovedstaden forsvandt 267 job eller 21 pct. færre end i de foregående måneder, i Region Sjælland 84 job eller 47 pct. færre, i Region Midtjylland 168 job eller 10 pct. færre og i Region Nordjylland 66 job eller 36 pct. færre. Kun Region Syddanmark mistede fuldtidsjob med 281 job eller 69 pct. flere.

Bedring i boligmarked
Med den økonomiske krise bag sig, kommer der gang i boligmarkedet, hvilket igen betyder en opbremsning, ja faktisk et direkte fald, i antallet af tvangsauktioner. Med 211 tvangsauktioner i oktober 2017 mod 231 måneden før er antallet af tvangsauktioner faldet med 9 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Trods en mindre stigning fra 623 tvangsauktioner i tre-måneders perioden maj-juli til 640 i august-oktober, har antallet af tvangsauktioner det sidste halve år ligget på et historisk lavt niveau. Ser man bort fra enkelte tilfælde sidste år, skal man tilbage til 2008 for at finde tilsvarende få tvangsauktioner.

Fald i antal tvangsauktioner hænger ofte sammen med en stigning i hussalget. Den er også god nok denne gang, for antallet af ejendomshandler i 2016 var på det højeste niveau siden 2007. Med en stigning på 3,7 pct. i antallet af handler var sommerhuse den ejendomskategori der steg mest. For enfamiliehuse steg antallet af salg 0,5 pct., mens ejerlejligheder faldt 1,8 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive erhvervsejendomme, landbrug og grunde, var på 112.721 ejendomme, hvilket var 0,4 pct. højere end i 2015. Med 51.555 handler udgør enfamiliehuse næsten halvdelen af alle ejendomshandler i 2016.

Ejerlejligheder var den ejendomskategori, der steg mest i 2016. Fra 2015 til 2016 blev en ejerlejlighed i gennemsnit solgt 8,1 pct. dyrere. Enfamiliehuse steg med 4,0 pct. og sommerhuse steg 2,0 pct.

Det er dog ikke inden for alle brancher, at det for tiden går fremad. Efter en længerevarende stigning, dog fra et lavt udgangspunkt, har industrien tilsyneladende tabt pusten – med et fald på det sidste, og især inden for eksportområdet. 

Den samlede industriproduktion gik nemlig 4,2 pct. tilbage fra august til september 2017. Dette fald kom efter en stigning i august på 2,9 pct. og et fald i juli på 1,6 pct. Industriproduktionen var i perioden juli-september 2,9 pct. lavere end i april-juni. Siden februar 2017 har trenden været nedadgående.

Den samlede omsætning for industrien faldt 3,0 pct. fra august til september. Eksportomsætningen gik tilbage med 5,0 pct., og hjemmemarkedsomsætningen steg med 0,7 pct. Udviklingen i eksportomsætningen var en generel tilbagegang, størst i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (5,4 pct.) og investeringsgodeindustri (4,6 pct.). Investeringsgodeindustri var den sektor med størst fremgang i hjemmemarkedsomsætningen med 10,0 pct.

Opsparing i lav vækst
Danmark består af et sparsommeligt folk. Især spiller opsparing til pension en betydelig rolle.

I 2016 steg husholdningernes finansielle nettoformue med 2,4 pct. til 3.312 mia. kr. Den finansielle nettoformue pr. dansker var således 576.000 kr. ved årets udgang. Væksten i 2016 er den laveste årsvækst siden 2011. I perioden 2012-2015 voksede danskernes finansielle nettoformue pr. person i gennemsnit med 12,7 pct. Samme tendens gjorde sig gældende for svenskernes finansielle nettoformue.

Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 21.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver kun steg med 7.000 kr. Udviklingen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m.

De danske husholdninger havde ved udgangen af 2016 finansielle aktiver for 1.048.000 kr. pr. person, hvilket er 70.000 kr. mere end de svenske husholdninger. I Danmark, EU og Norge har husholdningerne placeret den største del af deres finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige har den største andel placeret i aktier, og Tyskland i sedler, mønt og indskud og pensionsopsparinger.

Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 472.000 kr. pr. person ved udgangen af 2016, hvilket er 171.000 kr. mere end de svenske husholdninger og 41.000 kr. mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem. EU, set over ét, og Tyskland holder 143.000 og 150.000 kr. som passiver, primært i form af lån.

Befolkningstallet steg – endnu engang - i 3. kvartal 2017 med 17.900 personer.

Der blev født 16.400 børn i 3. kvartal 2017, hvilket er 4 pct. færre end 3. kvartal 2016. I 3. kvartal 2016 var også det kvartal, hvor der blev født flest børn siden 3. kvartal 2008. 12.400 døde i 3. kvartal 2017, og dermed var der i kvartalet et fødselsoverskud på 4.000. Nettoindvandringen i 3. kvartal 2017 var på 14.000 personer, hvilket er 15 pct. færre end samme kvartal i 2016. Indvandringen faldt med 4 pct., mens udvandringen steg 6 pct. i forhold til samme kvartal 2017.

Befolkningstallet for 3. kvartal 2017 viser bl.a., at andelen indvandrere og efterkommere er meget ujævnt fordel hen over landet.

På Bornholm er kun 7 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, mens denne andel er tre gange så stor i landsdelene Byen København og Københavns Omegn. Størst andel af indvandrere og efterkommere findes i Ishøj med 39 pct. efterfulgt af Brøndby med 33 pct. og Høje-Taastrup samt Albertslund med hver 28 pct. Færrest indvandrere og efterkommere findes i Rebild, Morsø og Jammerbugt kommuner, hvor de kun udgør 6 pct. af befolkningen.

Burde være pligtlæsning
I ugens løb udkom der en DST-Analyse om det kommunale udligningssystem, som burde være pligtlæsning for samtlige byrådsmedlemmer og kandidater, der kaster sig ud i denne vanskelige disciplin, at diskutere udligningsordning på et faktuelt grundlag.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 2016 fik knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger.

For Lolland, Ishøj og Læsø kommuner udgør nettoindtægterne fra udligning og tilskud omkring 35 pct. af kommunernes samlede indtægter.

Undersøgelsen viser, at syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner er nettomodtagere.

På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet.

De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'