dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Grønne bølger i Københavns lyskryds

KORT NYT
17. FEB 2016 9.31

KØBENHAVN: Som den første storby i Skandinavien har København udskiftet alle styre­apparaterne i alle cirka 380 signalregulerede kryds. Det nye system er online, og det betyder, at Teknik- og Miljøforvaltningens trafikfolk fra kontoret kan se, om alle signaler fungerer, som de skal, oplyser kommunen

Opstår der problemer med et signal, giver systemet automatisk besked, og dermed kan fejl opdages og rettes væsentligt hurtigere end før. Hvad der tidligere kunne tage uger, kan nu klares på få timer. Det er også blevet nemmere at tilpasse det enkelte signalregulerede kryds, så det danner grønne bølger med de nærliggende kryds. Og så kan der tilkobles mange flere sensorer til signalerne, så de automatisk kan optimere signalerne og fx give grønne bølger til cyklister.

Med de nye signaler kan cyklister se frem til at få skåret 10 pct. af rejsetiden og få færre stop, mens den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5-20 pct. i myldretiden afhængigt af strækningen. Det skal være med til at få flere pendlere ud af bilen og over i bus og på cykel, så man opnår miljøfordele og bedre udnyttelse af den begrænsede plads på byens veje. De nye styreapparater har en ny type overfladebehandling, som man ikke kan klæbe plakater på, og som lettere kan afrenses for graffiti. Og så er strømforbruget på de nye lyssignaler og styreskabe under en tredjedel af de gamle, så det bidrager til at leve op til Københavns mål om at være CO2-neutral i 2025.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/groenne-boelger-i-koebenhavns-lyskryds

GDPR