Grønne energiforeninger kan være en nøgle til udvikling af lokalsamfund

FOLKEMØDE: Ved havnen i Hvide Sande står tre vindmøller og laver grøn strøm til hele området. Vindmøllerne er ejet af det andelsejede Hvide Sande Fjernvarme og dermed har borgerne en stor anpart i vindmøllerne. Det har givet mindre modstand, da det er borgerne, der selv står bag vindmøllerne. 

- Sådanne nogle ting gror bedst nedefra. Vi vil selv stå for vores energi, og vi vil selv eje vores energi, siger Henning Bo Madsen, formand, Vestjyllands Energi- og Miljøforening, ligesom han også er medlem af energirådet i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Ringkøbing-Skjern er den kommune, der i de seneste år har godkendt mest vindenergi til at blive opstillet i kommunen, der i dag lægger jord til 13 pct. af da danske landvindmøller. 

Henning Bo Madsen har arbejdet med vedvarende energi i 40 år, og han taler passioneret som få omkring vindmøllerne i det vestjyske. De lokale oprettede en erhversdrivende fond til at opstille vindmøllerne, hvor det er indskrevet i vedtægterne, at overskudet fra vindmøllerne skal investeres i lokalsamfundet. 

Henning Bo Madsen er med som repræsentant for de lokale borgerenergiforeninger, der er til debat på årets Folkemøde.

Grønne penge til lokalsamfundet

Hvide Sande er netop et vellykket eksempel på en borgerenergiforening, der både bidrager til den grønne omstilling og til lokalsamfundet. 

- Hvide Sande er ligesom et lille ø-samfund. De vil ikke være afhængige af Christiansborg. De vil ikke engang være afhængige af Ringkøbing, siger Søren Elbæk (S), der er viceborgmester i Ringkøbing-Skjern. 

Mange lokalsamfund i landdistrikterne står i disse år overfor store udfordringer med affolkning og manglende aktiviteter. Her kan borgerenergiforeninger dog være en del af en løsning. 

- Lokalsamfundene er udfordret. De har i mange år kunne se, hvordan det lokale forsamlingshus og plejehjem bliver lukket og skoleklasser og den lokale Superbrugsen flytter til større byer, siger Søren Elbæk.

Søren Elbæk påpeger, at det er muligt for lokalsamfundene at få adgang til 40-45 mio. kr. i økonomisk støtte i forbindelse med grønne projekter, som kan skabe nyt liv. 

- Nu ser vi i stedet forsamlingshuse åbne igen og nye muligheder åbne. Vi kunne aldrig selv finde den slags penge i vores kommunalbudget, siger Søren Elbæk. 

Borgerne er nøglen 

Ringkøbing-Skjern har stor erfaring med at gå i dialog med borgerne omkring opsætning af VE-projekter. De erfaringer dækker både over de gange, hvor det er gået let som i Hvide Sande, men også de gange, hvor det er gået mindre let.

- Dengang vi startede med at opstille vindmøller, var de små og mindre kontroversielle. Nu er vindmøllerne meget store. Det kan være en voldsom og dramatisk demokratisk proces, når de vi behandler de her sager, men det kan også helt fredeligt, fortæller Søren Elbæk. 

Han fremhæver selv borgerne som den afgørende faktor og tager udgangspunkt i Hvide Sande som eksempel. 

- Det er helt anderledes, når der er tale om en form for lokalt ejerskab. Når der i stedet kommer en projektmanager ind udefra, bliver det hurtigt kontroversielt, siger Søren Elbæk. 

Det er et billede, som Susanne Abildgaard Rud, der er seniorrådgiver hos rådgivningsvirksomheden Bark, kan genkende. De har netop publiceret en udgivelse, som samler en række gode eksempler for grønne fællesskaber som udviklingsstrategier i landdistrikterne. 

- Vi kan se ud fra vores analyser, at det er afgørende, at borgerne, erhvervslivet og kommunen arbejder sammen og lytter til hinanden. Projekterne skal tage udgangspunkt i de lokale natur og menneskelige ressourcer, siger Susanne Abildgaard Rud. 

Hvis man gør det, kan lokalsamfundene blive til en slags små grønne eksperimentarier, hvor man kan prøve nye løsninger af, samtidig med, at energiforeningerne kan være svar på nogle af udfordringerne i landdistrikterne. 

Inddrag borgerne tidligt

Mens det altså er klart, at borgerne skal med på råd, når det kommer til opstillingen af VE-anlæg, så er det også afgørende, at borgerne bliver inddraget så tidligt som muligt. 

- Borgerne skal med fra starten og skal være med til at udpege områderne, hvor det skal være muligt at producere grøn energi. Det handler om menneskelige relationer, siger Susanne Abildgaard Rud. 

Det kræver derfor både tid og ressourcer, når borgerne skal med på de grønne projekter, hvis det ikke kommer på deres eget initiativ. Susanne Abildgaard Rud foreslår fx at tage kritiske borgere med på studieture, hvor de selv kan opleve områder, hvor VE-anlæg er blevet til en succes for lokalsamfundet. 

- Alting har en pris, og det har grøn energi også. Demokratiske processer kan være besværlige, men det er afgørende, at vi taler med borgerne, siger Søren Elbæk.