
ODDER: Hvad mener de unge om den by og kommune, de færdes i? Hvordan kan man udvikle kommunen, så den kan blive attraktiv at bo og leve i? De spørgsmål arbejder 60 elever på Odder Gymnasium med i disse dage.
Odder Kommune har for nylig sendt et forslag til kommuneplan for årene 2013-2025 i offentlig høring, og som en del af denne høring, har Odder Kommune spurgt de lokale skoler og gymnasiet om man kunne tænke sig at bruge kommuneplanforslaget som en del af undervisningen.
Odder Gymnasium sagde ja tak til invitationen, og derfor er 60 elever lige for tiden i gang med at 'grave sig ned' i kommuneplanens mange detaljer. De 60 elever er dels to 1.g-klasser, dels elever på et hold, der har samfundsfag på A-niveau.
- Specielt ser jeg frem til at høre, hvad de vil gøre for at få flere til at flytte til kommunen; det er et emne som vi politikere skal arbejde meget med i år. Der vil utvivlsomt være elementer i deres forslag, som vi kan bruge, siger borgmester Elvin. J. Hansen (S).
Indblik i de demokratiske processer
Forleden var to medarbejdere fra Odder Kommunes planafdeling på besøg på gymnasiet, hvor de fortalte om kommuneplanen, og hvordan man kan gøre sin indflydelse gældende.
- I dette projekt får eleverne mulighed for at få indblik i de demokratiske processer og måske også indflydelse på det lokalsamfund, som de kommer til at bo i, når de bliver voksne, siger rektor Lars Bluhme.
Eleverne arbejder i små grupper ud fra nogle overordnede emner i kommuneplanen. Arbejdet munder ud i skriftlige rapporter, hvoraf kommunens Plan-afdeling udvælger nogle projekter, som eleverne derefter skal fremlægge for politikerne i Økonomiudvalget.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.