HADERSLEV: Sommerhusområderne ved Kelstrup og Hejsager Strande er udfordret af klimaet. Senest i december 2015 stod områderne under vand på grund af flere dages regn og højt grundvand. Nu skal der findes en fælles løsning, og Haderslev Kommune har derfor inviteret ejere og beboere i området til borgermøde. De første 119 har tilmeldt sig, oplyser kommunen.
Kommunen gennemfører projektet som et pilotprojekt under titlen 'Vores Kyst'. Området er udpeget som fokusområde i kommunens klimatilpasningsplan. Projektets forudsætning er, at de lokale selv skal finde fælles, frivillige løsninger. Udvalget for Plan og Miljø har brugt 300.000 kr. på at lave forundersøgelser og projektforslag, men planerne skal realiseres af ejerne selv.
- Reglerne er skruet sådan sammen, at vi som kommune ikke kan komme og sige, at ejerne skal koble sig på den ene eller den anden løsning. Det skal ejerne selv blive enige om. Derfor har vi i stedet hjulpet projektet på vej med de nødvendige undersøgelser, og vil nu lægge op til, at man i området etablerer et eller flere laug, så man på den måde i fællesskab kan finde den løsning, der passer ejerne bedst, siger formand for Udvalget for Plan og Miljø, Benny Bonde (LA).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.