
HADERSLEV: At udruste efterskoleelever med familieadresse i kommunen med et buskort har administrationen i Haderslev ikke villet indføre uden først at sikre sig grønt lys fra Statsforvaltningen.
Og det har de nu fået i en udtalelse, hvor tilsynet ikke ser nogen problemer i den form for ydelse. Der er efter Statsforvaltningens opfattelse tale om et lovligt hensyn, når intentionen er at fremme efterskoleelevernes 'muligheder for et aktivt fritidsliv, herunder idrætsliv og foreningsliv...'
Med andre ord, når intentionen ikke er at understøtte efterskole-driften.
Rundt om to ministerier
I ansøgningen argumenterede kommunen med et ønske om at stille elever med bopæl i komunen lige, idet almindelige folkeskoleelever i forvejen får gratis buskort.
Statsforvaltningen Midtjylland gav i 2008 en tilsvarende vurdering, da Ringkøbing-Skjern på det tidspunkt ville indføre noget tilsvarende.
Det fremår, at kommunen ikke kan indføre ordningen med hjemmel i lov om frie kostskoler, så den skal vurderes efter reglerne om kommunalfuldmagt: Er det ok at give en nærmere udpeget gruppe borgere et særligt tilskud?
Også Undervisningsministeriet har i 2014 tygget på den sag - henviste sågar til det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, som sendte det til udtalelse i Statsforvaltningen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.