dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Halsnæs-kurveknækkeraftale er hidtil højeste i landet

Kommunen opererer med en besparelsesprocent på 32 fra 2012-2017 af elforbruget - 3.500 m2 solceller hjælper godt på vej
12. JUL 2012 13.58

HALSNÆS: Halsnæs Kommune har indgået landets største kurveknækkeraftale med Go'energi - tidligere Elsparefonden. Aftalen opererer med en besparelsesprocent på 32 fra 2012-2017 af elforbruget med 2010 som basisår, oplyser kommunen. Sønderborg, som har den næststørste aftale, havde i perioden 2008-2011 en aftale om at spare 20 pct.

Kommunen kan selv vælge, hvordan energispareindsatsen prioriteres år for år. Besparelserne kan blandt andet ske ved at købe energirigtigt ind, ændre adfærd og arbejde med energiledelse eller ved at renovere bygninger. Netop bygningsrenovering giver et godt afsæt for at nå målet - 32 pct.

Halsnæs Kommune indgik i november 2009 en af Danmarkshistoriens hidtil største aftaler med virksomheden YIT A/S - det såkaldte ESCO-projekt - om at spare på energien, hvor det er forudsat, at ESCO-projektet giver en besparelse af det samlede energiforbrug på 30 pct. ESCO-projektet er hermed også Halsnæs Kommunes største klimaprojekt nogensinde.

Der er investeret godt 90 mio. kr. i energirenovering og vedvarende energi af blandt andet rådhuset, skoler, daginstitutioner og plejecentre. Blandt andet er der monteret knap 3.500 m2 solceller på 14 af kommunens ejendomme, som producerer, hvad der svarer til elforbruget i 75 parcelhuse.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/halsnaes-kurveknaekkeraftale-er-hidtil-hoejeste-i-landet

GDPR