HALSNÆS / HOVEDSTADEN: Et samlet byråd i Halsnæs kræver omgående handling fra Region Hovedstaden i forhold til den omfattende stålvalseværksforurening og de 30 år gamle afværgeforanstaltninger, som regionen selv har konstateret er ved at blive nedbrudt og ikke længere effektivt adskiller forurenet affald fra vandet i Roskilde Fjord, skriver sn.dk.
- Regionen er nødt til at undersøge det til bunds. Der er grund til at være meget opmærksom på den her situation. Det er ikke meningen, at der skal sive giftige stoffer ud i vores havmiljø, Det er deres ansvar, siger borgmester Steffen Jensen (S), der opfordrer regionen til at fremme forhandlingerne med staten om finansieringen.
Oliestoffer, tungmetaller, PFAS og phenoler findes i mængder over grænseværdien for havvand, og især PFAS og phenoler menes at udgøre en risiko for Roskilde Fjord. Line Ervolder (K), formand for regionens miljø- og klimaudvalg, har orienteret om sagen i Danske Regioners fælles miljøudvalg og afventer lige nu, hvornår og i hvilket omfang regionen får bevilget flere midler fra staten til opfølgende undersøgelser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.