BORNHOLM: Strømmen er tilbage på Bornholm, efter at et skib i juledagene rev et søkabel mellem Sverige og Bornholm over, men flere af øens egne energikilder er stadig sat ud af kraft. 16 vindmøller med en samlet effekt på 17 MW må holdes i bero, indtil kablet er repareret igen. Det er mere end halvdelen af Bornholms samlede vindmølleeffekt på 30 MW.
Hvis alle møller kørte for fuld kraft uden at kunne levere strøm til Sverige gennem det overrevne kabel, ville der være risiko for, at øens generatorer kobler ud. Det siger Jesper Westh, der er anlægs- og netchef i Østkraft, der forsyner Bornholm med el, til Ingeniøren i dag.
- Så længe søkablet er tilsluttet, kan vi holde frekvensen stabil, men når vi trækker på vores egne maskiner alene, kan vi ikke holde det stabilt, hvis møllerne er tilsluttet, siger Jesper Westh til Ingeniøren.
tsp
Fakta:
Det er langtfra første gang, at et søkabel til Bornholm bliver revet over, og derfor er vindmølleejerne indforståede med, at det er praksis, at de kobles helt eller delvist af.
Øens vindmøller er normalt via søkablet tilsluttet både det bornholmske og sydsvenske elnet, der aftager den strøm, der produceres på solskinsøen. Dermed spredes strømmen fra møllerne ud over flere aftagere, men det kan ikke lade sig gøre, nu da Bornholm kører i såkaldt ødrift.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.