HELSINGØR: I flere år lykkedes det en i dag 62-årig ejer af et elinstallatørfirma ved Skævinge at snyde Helsingør Kommune for betydelige summer ved at udstede stærkt usandfærdige fakturaer for udskiftninger af el-installationer.
Installationerne blev imidlertid ikke - som det fremgik af fakuraerne - udskiftet med nye. I stedet blev de nemlig udskiftet med brugte dele eller repareret på stedet, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Ved Retten i Helsingør er den 62-årige blevet dømt for at have snydt kommunen for et beløb på mindst 235.000 kr. fordelt på 31 fakturaer fra 2014 frem til marts sidste år.
Sagen blev afgjort som en tilståelsessag, og den 62-årige valgte at modtage dommen på fire måneders betinget fængsel. Derudover er der taget forbehold for, at kommunen vil kræve erstatning.
Sandsynligvis er der tale om første dom i et større kompleks, hvor tre embedsmænd i Helsingør Kommunes Center for Teknik & Miljø sidste år blev afskediget og politianmeldt for at have taget imod returkommission i forbindelse med bestilling af mindre håndværksopgaver.
De tre embedsmænd er blevet efterforsket af Nordsjællands Politi, og for øjeblikket er anklagemyndigheden ved at undersøge, hvorvidt der skal rejses tiltale, skriver Frederiksborg Amts Avis.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.