
THISTED: Hanstholm Havn og Thy-Mors Energi vil sammen udvikle et vedvarende energiprojekt, der skal gøre Hanstholm Havn CO2-neutral. Ambitionen er på sigt er at gøre Hanstholm Havn selvforsynende med energi, oplyser havnen.
Det er arealer vest for havnen, der skal lægge grund til projektet, og planen skal på sigt føre til etableringen af en energisymbiose mellem havn og virksomhederne på havnen. Med den igangværende havneudvidelse er ambitionen at udvikle Hanstholm Havn til Europas førende konsumfiskerihavn.
- Ikke mindst med den nye regerings ambitiøse klimamålsætninger in mente er vi som havn nødt til at kigge i en langt mere energioptimerende retning, og derfor sætter vi ikke alene barren højt i forhold til ambitionen om at udvikle havnen til Europas førende konsumfiskerihavn, men også i forhold til en grøn omstilling og bidrag til CO2-reduktion, siger bestyrelsesformand ved Hanstholm Havn, Martin Vestergaard.
Lokal forankring og medejerskab
I samarbejde med Hanstholm Havn vil Thy-Mors Energi undersøge muligheden for at etablere økonomisk bæredygtige projekter inden for vedvarende energi, som kan bidrage til den grønne omstilling.
Ved realisering og projektudvikling vil Thy-Mors Energi være projektudvikler, og Hanstholm Havns rolle vil i første omgang være at leje arealerne ud til energiselskabet.
Hanstholm Havn er ejet af Thisted Kommune, der opfatter sig som Danmarks førende klimakommune, da 100 pct. af kommunens el kommer fra vedvarende energikilder, imens mere end 80 pct. af varmen er produceret ved biomasse, geotermi, biogas og affald.
Thisted Kommune er derfor orienteret mod at styrke det grønne fokus frem mod realisering af Vision 2022, hvor målsætningen er, at 'Thisted Kommune er energineutral og i det nationale førerfelt som klima- og energikommune', hvilket blandt andet skal opnås via udvikling af bæredygtige løsninger og en grøn erhvervsomstilling hos lokale virksomheder.
Borgmester Ulla Vestergaard (S), er meget positiv over for projektets bidrag til grøn omstilling:
- Projektet et vigtigt signal til omverdenen om, at tung industri også kan blive energimæssig bæredygtig ved at bidrage til vedvarende energiformer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.