Der er enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om yderligere 112,7 mio. kr. til sammenhængende naturområder, mere urørt skov på private arealer, flere levesteder til truede arter, en opdatering af rødlisten, en omlægning af statslige landbrugsarealer til natur samt tilskud til kommunale indsatser inden for Grønt Danmarkskort, oplyser Miljøministeriet.
Parterne vil støtte en markvildtindsats, som skal skabe levesteder i det åbne land til gavn for ikke blot harer og agerhøns, men også insekter og fugle i agerlandet. Herudover vil der være støtte til, at der bliver udlagt urørt skov på private arealer. Med indsatsen vil flere private skovejere få mulighed for at udlægge hele eller dele af deres skov til urørt skov.
Der kommer også mere naturpleje på både statslige og private overdrev – et af de mest truede landskabsarter i Danmark. En målrettet naturpleje kan være med til at sikre bedre levesteder for sjældne og truede arter, herunder eksempelvis sommerfugle.
På statens arealer skal der være fokus på natur, og landbrugsdriften skal begrænses. Landbrugsdriften på seks større ejendomme omlægges, og herudover skal der igangsættes en undersøgelse af mulighederne for at omlægge eller afhænde yderligere 500 ha omdriftsarealer, som Naturstyrelsen forvalter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.