
Havformidlingsprojektet Hovedet i Havet, Aarhus Universitet, har gennem de sidste fire år haft en vision om, at få havet på skoleskemaet i den danske grundskole. Det er i høj grad lykkedes, viser en evaluering af projekt Hovedet i Havet, som Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC) har frigivet, oplyser centeret.
En caseundersøgelse af udvalgte kommuner og en surveyundersøgelse blandt naturfagslærere viser, at det er lykkedes Hovedet i Havet at sætte havet på skoleskemaet i kommuner og skoler.
NEUC har fået tilbagemeldinger fra 122 lærere fra hele landet. Mere end 80 pct. af dem peger på, at de både har fået ny viden om havet, kommer til at undervise mere om havet og at deres elever har fået et højt fagligt udbytte efter et forløb med projektet.
Løfter politisk dagsorden
60 pct. af lærerne vurderer også, at de efter besøg fra Hovedet i Havet, selv kan gennemføre tilsvarende undervisning. Målet med projektet var i høj grad, at forankre viden og aktiviteter naturfagslærerene i landets grundskoler.
På det kommunale og organisatoriske niveau, fremhæver evalueringen, at projekt Hovedet i Havet flere steder har været med til at løfte en kommunalpolitisk dagsorden ligesom projektet har bidraget til et øget samarbejde på tværs af kommunegrænser og mellem organisationer ift. at få havet på dagsordenen.
Projektets stærke faglighed og ophæng på universitetet fremhæves også som en vigtig faktor for, hvorfor projektet, der har været støttet af Nordea-fonden, er lykkedes.
Læs hele evalueringsrapporten på NEUC’s hjemmeside.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.