SAMSØ: Det, som ikke burde kunne ske, skete i weekenden ved Samsø. En af ti store havvindmøller forliste og mistede toppen og vingerne, som er styrtet i havet. Det er en katastrofe for projektet, siger direktør Søren Hermansen, der gennem sin arbejdsplads Samsø Energiakademi er andelshaver i vindmølleprojektet Paludans Flak i havet ud for Samsø.
De omkring 100 meter høje møller har været i gang i mere end ti år, og det var i lørdags, at den ene af de ti møller forliste, fortæller DR Østjylland. Siemens, der har bygget havvindmøllerne og står for vedligeholdelsen, tør ikke komme med et bud på årsagen til forliset, som har store konsekvenser. Det er nemlig en stor produktionsenhed, der er gået i stykker, og det er et kæmpe tab, mener Søren Hermansen, der heller ikke aner, hvordan forliset er sket.
- Indtil ti minutter før møllen knækkede, var driften normal, og det er først, når man kan komme ud til en sort boks og kigge ind i den, man måske kan analysere sig til, hvad der er sket. Den stopper samtlige møller på møllesitet, og og det vil tage en rum tid, før den selv kommer i produktion igen, siger Søren Hermansen til DR Østjylland.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.