HEDENSTED: Hedensted Kommune havde egentlig givet afslag på en anmodning om aktindsigt fra et lokalt plastfirma, men det afslag er nu ophævet af Miljøklagenævnet, så der er ingen vej udenom.
Aktindsigten er af en lidt speciel karakter, for den udspringer af en kommunal fejl vedrørende virksomhedens oprindelige miljøgodkendelse fra 1979.
I oktober 2022 skrev kommunen til firmaet i en mail, at kommunens personale grundet personsammenfald og virksomhedens oprindelige miljøgodkendelse fra 1979 fejlagtigt havde forvekslet firmaet med et andet firma.
For at hitte rede i, hvordan den forveksling kunne ske, ønskede firmaet aktindsigt i det materiale, der førte frem til fejlen, men det gav kommunen altså afslag på.
Kommunen afslog blandt andet på grund af manglende præcisering, hvilket firmaet ikke mente at kunne bidrage med.
Nævnet mener derimod, at anmodningen må være præcis nok allerede og savner oplysninger om – og hvordan – kommunen har forsøgt at finde frem til materialet f.eks. ved at søge på relevante søgeord i kommunens sagsbehandlingssystem eller ved søgning på den oplyste dato i kommunens mailsystem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.